Nyhedsmedier i Hirtshals
DetskeriHirtshals.dk er et digitalt informationsmedie i Hirtshals. En netavis (eller webavis, e-avis eller internetavis) er en avis der udgives på Internettet.
Hvis du er interesseret i at finde nyheder om Hirtshals har du forskellige muligheder. Der findes ikke længere nogle aviser, hverken som papir-aviser eller online aviser som kun omhandler Hirtshals. Der findes ikke længere en “Hirtshals-avis” som kun skriver om byen. Men hvis du alligevel vil finde oplysninger om det der sker i byen, kan du følge nyheder fra forskellige medier.
De følgende er bare nævnt vilkårligt, og hvis der mangler nogle vi ikke har fortalt om, eller hvis nedenstående oplysninger ikke er helt korrekte er man velkommen til at kontakte os. (det gælder forøvrigt for alt hvad der findes her på siden).
Hirtshals-Bindslev Avis – Avisen er den eneste avis som udkommer som gratis papir-avis i Hirtshals – og det gør den ikke længere fra marts måned hvor den kommer til at hedde LigeHer.Nu Hjørring. Den vil stadigvæk udkomme som en ugeavis såvidt vi har forstået. (se opdatering)
NordsøPosten – Netavisen bringer lokale nyheder for alle i Hjørring Kommune, med udgangspunkt i Hirtshals. Netavisens styrke er hurtighed og rækkevidden på nettet, idet NordsøPosten har langt over 20.000 følgere og likes på Facebook. Redaktionelt er der fokus på erhverv, politik, kultur, sport og fritid, og ikke mindst den engagerede lokalpolitiske debat fylder meget.
Nordjyske – Papiravis som bringer lokale nyheder fra Hirtshals, Hjørring, Løkken/Vrå og Sindal. Nordjyske har for nyligt meddelt at de nu nu lagt en plan for at udfase papiravisen og kun udkomme digitalt i fremtiden.
Vendelbo Posten – Udkommer hver onsdag i knap 33.000 eksemplarer og dækker hele Hjørring Kommune. (se opdatering)
Opdatering
Fra marts 2024 er det slut med ugeavisen Hirtshals/Bindslev Avis samt Løkken Folkeblad. De bliver sammen med VendelboPosten til LigeHer.Nu Hjørring Kommune