AttraktionerFritidHavnenOplevelserTurisme

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals – No. 1 Turistattraktion

Nordsøen Oceanarium i vores by er både Hirtshals’ største samt en af Danmarks store turistattraktioner. Hovedattraktionen er “Oceanariet”, som er et kæmpe akvarium med 4,5 mio. liter vand. Også sælerne er meget populære, og du kan se dem helt tæt på gennem de store vinduespartier i “sæl-tunnelen”. Nordsøen Oceanarium er et besøg værd i alt slags vejr. Der utallige muligheder for unikke oplevelser både indendørs og udendørs. Der er alt lige fra det store Oceanarium med klumpfisken, til mindre akvarier, legerum til børnene, Café, Seafood og ishus, udendørs sælarium og legeplads og meget meget mere. 

Få den fedeste dag med sjove aktiviteter for børn, unge og voksne. På Nordeuropas største akvarium kan man nemt få mange timer til at gå. Tag på ekspedition til de syv destinationer, hils på fiskene i rørebassinet og se, når Oceanariets dykker fodrer stimefiskene, klumpfiskene, hajerne og alle de andre fisk i det store oceanarium. Er du lige så stærk som hummeren og tør du kravle ind i det gamle skibsvrag?