Lystfisker og Havfiskeri i Hirtshals
Området omkring Tornby og Hirtshals byder på store muligheder for lystfiskeri, der er mange fiske søer med put and take. Du kan fiske fra molen eller stranden. Ved Hirtshals fyr er der gode fangstmuligheder ved kysten. Fra Hirtshals er der mange både der tager lystfiskere med ud til b.la. det gule rev for at hive torsk i land.
Havfiskeri for alle – Ombyggede fiskekuttere og andre skibe tilbyder et varieret program af fisketure til havet udenfor Hirtshals. Kortere ture langs kysten fra 4 til 10 timer, og længere ture fra 12 timer til 3 dage til havområdet “Skagerrak” vest for Hirtshals.
Der er også ture til, hvad mange mennesker kalder, “Det Gule Rev”. 4 timers ture normalt fra begyndelsen af juli til begyndelsen af august eller på anmodning. Længere ture næsten hver dag fra midten af april til midten af september. Professionel, nybegynder eller som ferieaktivitet til familier med børn. Der er noget for enhver smag.
Læs også siden Havfiskeri fra Hirtshals – 7 Lystfisker Turbåde hvor der findes flere oplysninger
Lystfisker – køb fisketegn
Hvad er fisketegn? Hvis du er mellem 18 og 65 år og ønsker at fiske med stang og snøre i danske fiskevande, skal du købe det lovpligtige lystfiskertegn. Det kan købes online på www.fisketegn.dk og kan tegnes for en dag, en uge eller et år. Fisketegnet er personligt, dvs. hver enkelt lystfisker skal have sit eget lystfiskertegn og det kan således ikke tegnes for en institution eller en hel gruppe.
Turbådsfiskeri
I Hirtshals har vi en stor tradition for turbådsfiskeri og med de 7 turbåde liggende på Vestkajen i byen i 2024 så er der rig mulighed for at komme afsted. Turbådsfiskeriet byder på et meget sjovt fiskeri hvor man virkelig kan fange fisk på dagen. Ofte tager man ud med venner og familie hvor der hygges med andre lystfiskere. En turbåd kan ofte have 10-30 personer med og virksomheder og foreninger lejer bådene til arrangementer. Fiskeriet er meget forskelligt alt efter området der sejles til men oftest fiskes der efter torsk og fladfisk. Dog fanges der altid sæsonfisk som sild, makrel, hornfisk osv.
Helt overordnet går turbådsfiskeriet ud på at man i en båd har en fordel – der kan fiskes over dybt vand og man kan sejle ud på nogle spændende fiskepladser med f.eks. rev og vrag hvor der ofte er en stor koncentration af fisk. Det mest gængse arter der bliver fisket efter fra bådene er torsk, fladfisk, sild og makrel. På nordvestkysten kan man dog fange mange flere arter på fisketuren og især ved det gule rev hvor der ofte bliver fanget havtaske, lange, sej og andre arter.