14. november 2024
Kirker

Hirtshals & Emmersbæk Kirker

Hirtshals kirke blev indviet i 1908 af biskop Christian Møller fra Aalborg. Kirken kostede 33.000 kr. at bygge og blev finansieret af lokale samt igennem statslig støtte. Før kirken blev bygget, måtte byens 500 daværende indbyggere gå til Horne for at komme i kirke.

Den nybyggede kirke i Hirtshals havde 200 siddepladser og indretningen var enkelt. Alterbord, døbefont og prædikestol var af lyse sandsten. I dag har kirken 252 siddepladser. 

Gudstjenester og aktiviteter

I Hirtshals Kirke foregår der ofte forskellige arrangementer så som gudstjenester, koncerter, foredrag og andre aktiviteter for alle aldre. Læs mere om de forskellige arrangementer her.

Besøg kirkens hjemmeside her – https://www.hirtshalssogn.dk/

Hirtshals og Emmersbæk Kirke på Facebook – https://www.facebook.com/hirtshals.sogn/

Grønne Kirker

Både Hirtshals og Emmersbæk kirker er grønne kirker. Grøn Kirke handler om at gøre kirken mere klima- og miljøvenlig.  Folkekirken har mange bygninger, jordområder og ansatte. I mange kirker arbejder man med grøn omstilling for at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor. En lokal kirke kan blive certificeret Grøn Kirke ved at leve op til nogle bestemte punkter, der mindsker belastningen af klima og miljø.

Fra Hirtshals og Emmersbæk kirker (oktober 2019) fortæller man, at Danmarks Naturmøde i Hirtshals satte skub i bestræbelserne for at blive en grøn kirke. I kirkerne var man i forvejen engageret i Danmarks Naturmøde, og derfor kom man til at snakke om, at man ønskede at blive grønne kirker. I kirkerne blev man i arbejdet med tjeklisten glædeligt overraskede over, at man ”allerede tænkte grønt på flere områder.”

Emmersbæk Kirke

Emmersbæk Kirke bruges flittigt af menigheden i hele sognet, både ved gudstjenester på alle søn- og helligdage  og i hverdagene. I Emmersbæk kirke finder vi meget af sognets arbejde med børn og unge, her  mødes onsdagscafeen en gang om ugen, og der er koncerter og sogneafter .

Emmersbæk kirke er placeret i området Emmersbæk i den sydlige del af Hirtshals by, Asger Højlundsvej 1 (find på kortet her). Den er åben for besøg hverdage mellem 8.00 og 16.00.

Besøg kirkens hjemmeside her – https://www.hirtshalssogn.dk/

Emmersbæk og Hirtshals Kirke på Facebook – https://www.facebook.com/hirtshals.sogn/

Emmersbæk Kirkegård

Tanker fra en tur på Emmersbæk Kirkegård af Christian Borrisholt Steen. Det daværende menighedsråd købte jorden til Emmersbæk Kirkegård af skribentens far, Knud Steen, i 1970.

“På kirkegården taler gravstenenes udvikling deres tydelige sprog. Mange nyere gravsten bærer så indforståede og kortfattede inskriptioner, at kun afdødes allernærmeste pårørende kan have nogen anelse om, hvem det er, der ligger under den pågældende sten. ”Sov sødt lille Jens”, ”Hvil i fred kære Alma” eller slet og ret ”Elsket og savnet” er typiske budskaber på mange nyere gravsten. Men hvem er Jens og hvem er Alma? Jeg aner det ikke.”

Læs artiklen her – https://nordsoeposten.dk/tanker-fra-en-tur-paa-emmersbaek-kirkegaard-2/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *