14. november 2024

Faciliteter på Hirtshals Havn

Hirtshals havn består af ca. 465.000 m2 vandareal og 1.100.000 m2 landareal fordelt på kaj og vejarealer samt erhvervsarealer til udlejning. Der er aktuelt ledige arealer til udlejning på havnen i kajnære områder. Der er samlet 4,7 km kajlængde i havnen, som desuden har 4 færgelejer og 2 stk. ro/ro-ramper. Derudover råder havnens virksomheder over en bedding. Der er planlagt en større udvidelse af Hirtshals Havn som betragteligt vil øge både landareal og ikke mindst kajarealer på havnen.

Liggepladser – Hirtshals Havn

Hirtshals Havn har afsat bestemte havnebassiner og kajstrækninger til liggepladser. Planerne er udarbejdet således, at hver bådtype er sikret. Havnen har landingsfaciliteter og liggepladser til alle typer fiskefartøjer:

  • Garnbåde
  • Snurrevodskuttere
  • Trawlere
  • Pelagiske not- og trawlfartøjer
  • Atlantgående frysetrawlere

Nordhavnen – Havneudvidelse

Nye faciliteter skal ruste Hirtshals Havn til fremtiden. For at understøtte Hirtshals Havns fortsatte udvikling og imødekomme kundernes fremtidige efterspørgsel, bliver der nu sat gang i arbejdet omkring en større havneudvidelse. Den såkaldte “Nordhavn” vil derfor både forbedre indsejlingsforholdene markant og optimere havnens faciliteter. (Projekt Nordhavn er netop i dag den 23. oktober 2024 blevet ændret – se nedenfor)

Port of Hirtshals – Hirtshals Havn meddeler:

Vi fortsætter med havneudvidelse i ny Hirtshals-model. Hos Hirtshals Havn har vi valgt at annullere det igangværende Nordhavnen-udbud og i stedet dele havneudvidelsen op i flere etaper – med forbedring af besejlingsforholdene som omdrejningspunkt. Vi fortsætter med havneudvidelse i ny Hirtshals-model.

Hos Hirtshals Havn har vi valgt at annullere det igangværende Nordhavnen-udbud og i stedet dele havneudvidelsen op i flere etaper – med forbedring af besejlingsforholdene som omdrejningspunkt.

Annulleringen af det samlede udbud er et udtryk for, at havnen – ligesom med den øvrige forretning – ønsker, at udvidelsen af havnen skal ske på forsvarlig vis. Derfor vil udvidelsen komme til at ske i etaper, som matcher kundernes behov og havnens økonomi. Den nye model påvirker hastigheden, hvormed havneudvidelsen vil ske, men har ikke indflydelse på vores øvrige aktiviteter og vores ambition om at blive Europas grønneste havn.

Vores bestyrelsesformand, Michael Lundgaard Thomsen, sammenligner beslutningen med en familie, som vil renovere deres hus.

”Familien kan godt have et ønske om at få det hele gjort inden for et halvt år, men hvis de grundlæggende forudsætninger ændrer sig grundet uforudsete tekniske udfordringer eller budgettet overskrider den opsatte ramme, kan det godt være, at man skal vente et år eller to med at bygge en ny carport eller overveje alternative billigere løsninger.”

Du kan læse den fulde pressemeddelelse om beslutningen her:

Hirtshals Havn fortsætter med havneudvidelse i ny Hirtshals-model