Hirtshals Operafestival 2024
Besøg Hirtshals, når Hirtshals Operafestival igen løber af stabelen. Oplev tre forrygende dage med opera i verdensklasse. Oplev det forrygende program i og omkring Hirtshals. Mange af koncerterne foregår udendørs i Hirtshals`unikke natur. I år er der planlagt 3 arrangementer for børn i alle aldre og deres voksne foruden et flot program til den store festival weekend som i år har temaet “Sange fra Havet”.
Hirtshals Opera Festival finder sted mellem den 30. august – 1. september 2024.
Årets kunstnere
- Sopran Sine Merrild Bundgaard
- Mezzosopran Andrea Pellegrini
- Tenor Niels Jørgen Koefoed Riis
- Bas Nicolai Elsberg
- Pianist Leif Greibe
For børn
- Opera Hedeland – Tryllefløjten
- Kulturcentralen – Lydens Land
- Opera på legepladsen
Sange fra havet
Kom og vær med til at opleve smukke, dramatiske og storslåede sange fra havet fremført af fire af Danmarks førende operasangere akkompagneret af pianist fra Det Kongelige Teater.
Vi kommer til at høre blandt andet Mozart, Puccini, Dvorak samt sange fra ”Showboat” med musik af Jerome Kern.
Glæd Jer til at opleve opera for alle på Hirtshals’ præmisser.
Der afholdes 5 open-air koncerter, èn Gallakoncert på Nordsøen Oceanarium samt en Operamatinè i Hirtshals kirke. For børn afholdes 3 professionelle arrangementer. Se program.
Alle koncerter er offentligt tilgængelige og gratis.
Operablomster i Hirtshals Kirke
Som optakt til Hirtshals Operafestival afholder Hirtshals Kirke torsdag den 29. august en let, legende og lysende koncert med de to nordjyske sopraner Charlotte Hjørringgaard Larsen og Marianne Mailund Heuer.
Sangerne akkompagneres af pianist Natasha Kutsko Jensen. Alle er uddannet på Nordjysk musikkonservatorium.
Koncerten er ligesom festivalens øvrige koncerter gratis