14. november 2024
Havnen

Havfiskeri fra Hirtshals – 7 Lystfisker Turbåde

Havfiskeri på ”Det Gule Rev” betyder for de fleste, både danskere såvel som udlændinge (specielt tyskere), en tur til Hirtshals, og så af sted med en af de gode danske turbåde, der alt afhængig af motorkraft og bådtype tager lystfiskerne med på ”revet” efter nogle få timers sejlads.

Lystfiskeri på havet nær Hirtshals. Havområdet omkring Hirtshals byder på mange muligheder for aktive lystfiskere. Der er i byen nogle dejlige både der tager private og grupper med på havet for at fiske. Lystfiskerbåde sejler til det gule rev eller ture langs kysten på vrag eller stenrev.

På de travle dage er der som regel kun en enkelt eller to af turbådene i havn, og sommetider er de alle væk. Parkering ved arealet er altid fyldt op med tyskland-registrerede biler med deres “D” på deres “autos”.

Læs også siden Lystfisker og Havfiskeri i Hirtshals hvor der findes flere oplysninger

De 7 Turbåde i Hirtshals

  • Albatros
  • Juventus
  • Orca 1
  • Orca 3
  • Ostsee Star
  • Sea Hawk
  • Tinker

M/S Albatros Fisketure

Lystfiskerture.dk tilrettelægger et varieret program med fisketure med M/S Albatros  på havet ud fra Hirtshals – både langs kysten (4 – 10 timers varighed) og længere (10 – 14 timers varighed) ud i Skagerrak, som farvandet vest for Vendsyssel hedder. Programmet rummer fisketure for alle med interesse for havfiskeri, hvad enten man er erfaren eller nybegynder, og lige meget om man betragter fiskeriet som sport, rekreation eller ferieaktivitet for familier med børn der gerne vil fange frisk fisk.

M/S Juventus Lystfiskerbåd

Lystfiskerture fra Hirtshals. Tag med os ud fra Hirtshals på det åbne hav, og nyd stemningen om bord blandt andre lystfiskere. Med 15 meter tilbyder M/S JUVENTUS masser af plads og opfylder Søfartsstyrelsens strenge sikkerhedskrav. Den traditionelle fiskekutter er udstyret med den nyeste teknologi, toilet og en stor opholdsstue. Udstyr kan lejes på skibet.

Orca 1 & Orca 3 Fiskerejser

Orca fiskerejser er udbyder af fisketure i og omkring Nordeuropas mest gavmilde fiskepladser. Vi tilbyder ture af op til 5 dages varighed, med fuld forplejning samt gode kahyt faciliteter. Orca er kendt i Dansk såvel som udenlandsk sammenhæng, for sit virke indenfor Dansk havfiskeri. Indtil nu, gennem mere end 10 år især med fokus på udenlandske turister, men nu er vi parate til at byde danske lystfiskere velkommen ombord.

M/S Ostsee Star

Ostsee Star beskæftiger sig med lystfiskeri ud for Hirtshals. Det er et absolut sikkert stål skib højeste isklasse A1 (10 mm Hull). Det blev bygget i 1978 som et passagerskib i Norge. Siden 2002 er det blevet gradvist forvandlet til et smukt og rent fiskerfartøj til multi-dagsture med “Cruising karakter”. Perfekte fiskeriforhold. Det vil sige god plads, sikre fiskepladser og fremragende udstyr ombord, og her er det store fordæk på Ostsee Star perfekt til formålet.

M/S Seahawk

Velkommen til M/S Sea Hawk – den hurtiggående katamaranbåd til din sejltur! M/S Sea Hawk er en katamaranbåd, der er kendt for sin høje hastighed på havet på +20 knob og personalets store erfaring, professionalisme og gæstfrihed. Båden ligger ved Sydvestkajen 7. Service om bord, på alle fisketure er inkluderet i prisen slagtning & filetering af fisken, agn (forplejning se under siden havfiskeri) fri øl, vand, kaffe & te, poser til fisken, is om bord – is til hjemturen.  

DS Tinker

Tinker er en 40 fods stålbåd. 4,42 m br og vejer 19 tons. Den er bygget i 1989 i Danmark. Den begyndte at sejle med lystfiskere fra Hirtshals i 1993. Og er gennem årene blevet forbedret med bl.a. stabilisator, platform agter og skridsikkert dæk overalt. Alle gæster kan være indendørs under sejlads til og fra fiskeplads. Kolde øl/vand – pilker, pirke og forfang sælges. Samt udlejning af fiskestænger.

One thought on “Havfiskeri fra Hirtshals – 7 Lystfisker Turbåde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *