Byforum Hirtshals & Fortovsmatroserne
Byforum Hirtshals er stiftet som en forening og er hjemmehørende i Hirtshals. Foreningen har til formål gennem initiativer og samarbejde at skabe basis for vækst og udvikling i bred forstand af 9850-Hirtshals lokalområde – herunder at indsamle, evaluere og koordinere idéer fra lokale foreninger, virksomheder og borgergrupper samt at etablere sig som en handlekraftig lokal samarbejds- og sparringspartner med Hjørring Kommunes politikere og embedsmænd. Byforums formål er at tjene borgerne for at fremme et engageret lokalt præg på udvikling af lokalmiljøet.
Byforums Hjemmeside https://byforum-hirtshals.dk/
Fortovsmatroserne i Hirtshals
Fortovsmatroserne i Hirtshals består af en gruppe frivillige og ulønnede personer med alsidig erfaring indenfor både håndværk og andet praktisk arbejde.
Fortovsmatroserne udfører opgaver til gavn for Hirtshals by – primært til udvikling og drift af Byforum Hirtshals‘ initiativer og projekter, men også andre opgaver, som ellers ikke ville være blevet udført.